Skal du have fjernet prostata?

Den hyppigste årsag til at fjerne prostata, er cancer i prostata. Formålet med at fjerne hele prostata (radikal prostatektomi) er at fjerne selve kræftkilden inden den får mulighed for at sprede sig til lymfeknuder, knogler eller andre organer.

Mandens urinrør og sædleder går gennem prostata og den spiller derfor en afgørende rolle i seksualfunktion og blærekontrol.

Under prostata sidder desuden urinrørets indre lukkemuskel. Den indre lukkemuskel er vigtig for blærekontrol. Når man fjerner prostata fjerner man det stykke urinrør der løber gennem prostata og man fjerner også den indre lukkemuskel, da den ikke kan stå alene uden prostata. Herefter syr man urinrøret direkte fast på blæren.

Som en del af bækkenbundsmuskulaturen har manden også en ydre lukkemuskel til blærekontrol. Den skal nu stå alene uden hjælp fra den mistede indre lukkemuskel. De fleste mænd vil derfor være helt inkontinente efter operationen, mens kroppen lærer at kompensere for den manglende prostata og indre lukkemuskel.
Hos nogle mænd fortsætter inkontinensen dog, og her kan Pelvic i de allerfleste tilfælde gøre en forskel hvis de kommer i tide.

Man opfordrer generelt til at mænd begynder at træne deres bækkenbund allerede inden fjernelse af prostata. På den måde forkorter man den tid, man er helt inkontinent på.

Udfordringen for mange er imidlertid, at de aldrig har lavet en knibeøvelse før i deres liv. De kan være usikre, gøre det forkert, eller de kan være så overvældede af deres cancerdiagnose at de ikke kan overskue at skulle i gang med at forholde sig til at træne bækkenbund.

Pelvic Chair kræver ikke aktiv indsats, og udbyttet er større end ved almindelige, selvudførte knibeøvelser. Mange mænd finder tryghed ved at vide at stolen klarer opgaven for dem.

Normalt anbefales minimum 6 behandlinger fordelt på 3 uger, men selv 3 behandlinger før operation har vist fine resultater. Ca. 6 måneder efter operation kan man så starte et forløb op igen.